
Urlandskab Hav. Olie og tempera på lærred. 120 x 140 cm.
Else Elisabeth Andersen
Mine malerier balancerer mellem det naturalistiske og det abstrakte.
Det er urlandskaber, som skabes på lærredet og ikke er en afbildning af et konkret sted
eller udsigt.
Der er ikke bygninger eller vegetation, der angiver en skala. Det er altså
uberørt land, Urlandskaber, som giver beskueren mulighed for at gå på opdagelse og
aflæse det i forhold til egne referencer. Finde sin egen historie i maleriets univers.
Malerierne er udført i olie og tempera med spartel og pensel på hørlærred. Gennem årene
har kunstneren udviklet sin metode og bygger langsomt, legende og eksperimenterende
urlandskabet op lag på lag. Der bliver lagt på og skrabet væk.
Transparente og silende eller pastose og næsten relief-agtige strøg blander sig på lærredet og efterhånden opstår stofligheder, som refererer til natur.
Maleprocessen refererer således til naturens geologiske processer: aflejring og erosion.
Uddannet fra Det jyske Kunstakademi.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes. Webdesign Bodil Stoltenberg