KUNSTNERSAMMENSLUTNINGEN OK18

Kunstnere i Odder

Forside * Om OK18 * Aktuelt * Kunstnere * OK18 aktiviteter * OK18's Støtteforening * Links * Kontakt

 

 

SENSOMMERUDSTILLINGEN PÅ KUNSTVÆRKET :
Pressemateriale til OK18's "Sensommerudstillingen" på KunstVæket i Odder.

Pressemeddelelse:

Kunstnersammenslutningen OK 18
SENSOMMERUDSTILLING

KunstVærket, VitaPark, Odder
15. august til 13. september 2015
Åben fredage kl. 14 – 17
lørdage og søndage kl. 11 – 17
Fernisering fredag, den 14. august kl 17

OK 18 startede for et par år siden en tradition med en årlig sensommerudstilling i KunstVærket, VitaPark.
Kunstnersammenslutningens unikke koncept: Velkendte, professionelle kunstnere fra Odderegnen, som viser deres udvikling og ståsted fra år til år resulterer hvert år i en omfattende og særdeles kvalitetspræget udstilling.
I år deltager følgende medlemmer:
Birgit Kjærsgaard, Buller Hermansen, Carsten Langkilde, Else Elisabeth Andersen, Erling Leick, Faranak Sohi, Finn Have, Helga Exner, Inka Sigel, Kaare Nielsen, Karen Marie Fredslund, Karin Munk og Poul Jepsen.
Som noget nyt er 2 gæsteudstillere inviteret med: Katrine Hvid og Thomas Dausell.

Udstillingen består af en mangfoldighed af værker i medier som maleri, grafik, skulptur, fotografi, smykker, keramik, blandform og digitale tryk.
Hver kunstner har skabt nye værker til netop denne udstilling. Og hver enkelt har ladet sig opsluge af arbejdsprocessen og materialernes muligheder. Der har været fuld frihed til at
udforske netop de kunstneriske temaer, som den enkelte er optaget af.

Udstillingen er en særlig mulighed for at stifte bekendtskab med, hvad der rører sig i samtidskunsten i Odder.

Det er Kunstnersammenslutningen OK18`s intention at sensommerudstillingen skal blive en årlig begivenhed, som Odders borgere kan glæde sig til!

Hver torsdag i udstillingsperioden tilbydes fyraftensrundvisning kl. 17


Med venlig hilsen

Else Elisabeth Andersen
Poul Jepsen

Pressebilleder:

Her henvises til udstillingskataloget i pdf format (filen er ret tung tager tid at downloade) >>>